Familie til Anne-Marie Rasmussen

Anne Marie Rasmussens slægtsbilleder

Min morfar Niels Peter Jensen
Min morfar Niels Peter Jensen

Min morfar Niels Peter Jensen-oldebarn af skudehandler Søren Jensen og Mette Ovesdatter i Tornby-var med i mange foreninger i Brønderslev. Han var i byrådet og han var bla med til at starte sangkoret Frejdig. Her er et billede, hvor han er i Socialdemokratis Vælgerforening.
Bagest fra venstre er det ukendt og så Sigurd Nielsen. Forrest fra venstre Marinus Pedersen fra Dybetsgade, Jacob Sørensen, redaktør for Socialdemokraten, og så min morfar Niels Peter Jensen, ansat på skattekontoret og han boede i mange på Smalbyvej.

 

Peder Chr Jakobsen med familie
Peder Chr Jakobsen med familie

Her er familien, der boede Østergade 13 i Brønderslev. Det er murer Peder Christian Jakobsen var murer og Inger Marie Petrine Poulsen hæklede sjaler og andet til fruerne i Brønderslev med deres tre børn. Min mormor Kirstine Marie f 1882, th. dameskrædder og Anton f-1885 skræddersvend i Vrå og Jens Jakob f 1889 Han blev murer, først i Brønderslev og senere i Ålborg, hvor han boede resten af livet. Han fik to sønner, der også blev murere, og en søn, der blev skiltemaler

Østergade 13 Brønderslev
Østergade 13 Brønderslev

I dette hos blev min mormor født. Det lå på adressen Østergade 13 i Brønderslev. Huset lå lidt vest for St. Blichersgade, men det var fjernet før jeg blev født. Min moster på 92 år har fortalt, at der bagved i den lille bygning var et soveværelse og derefter et lille rum, hvor de havde en stor rød ko. Den græssede på græsplænen hver dag, og min oldefar havde stadig koen efter min oldemors død i 1929. Det var inde midt i byen man havde en ko på græsplænen. Det var nok ikke gået i dag.

Inger Marie Poulsen
Inger Marie Poulsen

Her er et billede af min oldemor Inger Marie Petrine Poulsen. Det er taget kort før hendes død. Hun var født i Vrejlev og blev 70 år.

Brugsforeningen i Brønderslev
Brugsforeningens bestyrelse i Brønderslev

Her er et billede fra 1945 med Brugsforeningen bestyrelse fra Brønderslev. Min morfar var regnskabsfører for Brugsen fra helt ung og til han døde. Han sidder forrest til højre.

Jeg fik navnelisten på billeder med Brugsens bestyrelse. Forrest fra venstre: uddeler Christiansen, portør Karl Kjeldsen, tømrermester E. P. Jensen, regnskabsfører Niels Peter Jensen(min morfar), bagest fra venstre: specialarbejder Marinus Pedersen(byrådsmedlem), snedkermester Max Emil Christensen, banearbejder Mortensen(V. Kærvej), slagteriarbejder Nielsen, støberiarbejder Marinus Bendtzon.

Ansatte ved kommunen
Ansatte ved kommunen

Her er et billede med ansatte ved kommune. Min morfar Niels Peter Jensen var i mange år på skattekontoret. Jeg har ikke det nøjagtige årstal for billedet. Min mor har fortalt, at min morfar kørte sin blyant ned langs med tre rækker tal og fik facit. Vi andre tar rækken til højre først. Det var jeg meget imponeret over som barn.

One Reply to “Familie til Anne-Marie Rasmussen”

  1. Kære Gerda Jensen,

    Jeg er på sporet efter min oldemor Inger Swanholms historie. Hun skulle have forbindelse til den gl. købmandsgård i Tornby og hendes mor (?) Mine Jensen (?) har skrevet nogle erindringer, som jeg på et tidspunkt har læst på nettet, men nu ikke kan finde igen. Inger kom i ulykke, som det hed, og fik en datter uden for ægteskab i 1897. Faderen var vist fra Brønderslev. Ca 3 år senere blev Inger gift med A.C. Swanholm, ansat ved “Socialdemokraten” i Frederikshavn. Efter Genforeningen blev han redaktør af avisens Haderslev-udgave. Ingers datter, Helga, der blev adopteret af AC Swanholm, er min mormor. Det prægede hende hele livet, at hun var “uægte”, men der blev kun meget sjældent talt om det. Jeg kunne godt tænke mig at få bedre styr på disse slægtninge og deres tilknytning til Brønderslev, hvor jeg selv boede fra 1957 – 1962. Har du et godt råd!? Venlig hilsen Dorte Heurlin (f. 1947)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *