En historie af Jens. J. Sørensen
Tidselbak i Børglum, 1941.
Vores nærmeste naboer var Thomine (Mine) og Laurits Larsen, noget af vores jord gik op til deres stuehus, der var kun en vej imellem.
Det var Mines hjem, som de havde overtaget.
I midten af 1930erne byggede Laurits ny kostald og lade, og den gamle lade blev raget ned, men den gamle kostald blev stående, den brugte de til hønsehus, og til oplagringsrum.
Alt gik godt indtil engang i 1941 da blev de forfulgt af uheld.
Det første der skete var at de mistede en so fra et kuld små grise.
De havde to pæne blåskimlede heste så blev den ene af dem syg og døde, og så blev den anden syg og døde også.
Så kommer vi til oktober måned, vi havde kartofler lige østen for deres stuehus, dem lå mine forældre og var ved at tage op, det var en forfærdelg storm den dag, men de kunne ligge i læ ved stuehuset.
Lige med et kom taget af deres gamle kostald flyvende og landede på vores mark.
De havde to sønner som var karle derhjemme, Marius og Christian, en aften kom Marius ind til os og sagde, jeg har lige kørt mor op i forsamlingshuset, der var sølvbryllup, og jeg skal hente hende igen ved midnatstid, han blev der så hele aftenen, og da det så blev ved tiden han skulle hente hende sagde han – nå jeg må hjem og have spændt for så jeg kan komme op efter mor.
Næste morgen da min mor var henne ved vejen med mælken kom Marius trækkende med cyklen og hun kunne se på ham at der var sket noget, hun spurgte så hvad der var sket, og Marius svarede mor er død i nat, nu skal jeg op til Anna og ud til Stinne (Hans søstre) med besked.
Det var altid Mine der sørgede for at sønnerne kom op om morgenen, og mens de malkede og fodrede dyerne lavede Mine morgenmad.
Laurits fortalte at han vågnede den morgen og kunne mærke hun lå bag ved ham, og han syntes det var blevet lidt lyst, så jeg sagde, du har vist sovet over Mine, men jeg fik ingen svar, jeg sagde det en gang til men fik stadig ingen svar, så vendte jeg mig om, og så kunne jeg se hvorfor.
Den dag Mine skulle begraves blev det sådan en snestorm, at begravelsen måtte udsættes.
Efter da gik det normalt for dem igen.